
Se det fulde billede
Slagteribyen, Odense
Byherre:
PKA
Entreprise:
Fagentreprise
Entreprisesum:
11.300.000
Arkitekt:
Byggeperiode:
Jul. 2023 - feb. 2025
Ingenør:
Byherre:
PKA
Entreprise:
Fagentreprise
Entreprisesum:
11.300.000
Arkitekt:
Byggeperiode:
Jul. 2023 - feb. 2025
Ingenør:
Færch & Co. Odense varetog de indvendige tømrer- og snedkerarbejder, samt en række udvendige arbejder ved indretningen af 225 moderne 1-4-værelses lejligheder i de to nyopførte tårne ved ”Slagteribyen” i Odense C, bl.a. i Odenses højeste bygning, Filippa Tårnet.
Slagteribyen er placeret på Odenses gamle slagterigrund, der fungerede som slagteri fra 1895 til 2006.
Filippa Tårnet er 20 etager og 63 meter højt. Her er der indrettet 132 lejeboliger. I det andet tårn, Hofmann Bangs Tårnet, er der indrettet 93 nye lejligheder. Lejlighederne i de to tårne er på mellem 37 og 85 m2.
Færch & Co. Odense varetog alle de indvendige tømrer- og snedkerarbejder i projektet. Opgaverne involverede en lang række specialiserede opgaver i både lejligheder, fællesarealer og kælderetager. I lejlighedernes entréer blev der udført nedhængte gipslofter, og i alle lejligheder blev der opsat gipskasser til indbygning af sprinkleranlæg og ventilationssystemer.
I fællesgangene monterede Færch & Co. Odense systemlofter og udførte snedkerarbejde, som også blev udført i bygningernes kælderetager og i selve lejlighederne. Derudover stod vi for montage af indvendige russervinduer samt installation af inspektionslemme.
Udvendigt udførte vi underlag for murkroner og facadebeklædning bag altaner. I kælderetagerne blev der monteret ståldøre, og der blev opsat postkasseanlæg. Endelig udførte vi indvendigt fugearbejde i både lejligheder og fællesarealer for at sikre et gennemført og holdbart resultat.
Færch & Co. Odenses arbejder blev afsluttet i februar 2025, mens de sidste boliger var indflytningsklare i april.