
Se det fulde billede
Samsøgades Skole
Byherre:
Aarhus Kommune
Entreprise:
Storentreprise
Entreprisesum:
16.100.000
Arkitekt:
Johansen & Rasmussen A/S
Byggeperiode:
Apr. 2023 - sep. 2024
Ingenør:
Byherre:
Aarhus Kommune
Entreprise:
Storentreprise
Entreprisesum:
16.100.000
Arkitekt:
Johansen & Rasmussen A/S
Byggeperiode:
Apr. 2023 - sep. 2024
Ingenør:
Færch & Co. Aarhus var storentreprenør på en indvendig renovering af Samsøgades Skole på ca. 4000 m2 i Aarhus for Aarhus Kommune.
Projektet omfattede indvendig renovering og opgradering af ca. 4.000 m² i op til 4 etager, mens skolens samlede grundareal udgør ca. 6.500 m². Byggeriet foregik i eksisterende, bevaringsværdige bygninger, hvor både lofter og vinduer var udpeget som arkitektonisk bevaringsværdige elementer. Færch & Co. stod bl.a. for specialtilpasning og udførelse af buede lofter samt levering og montering af specielt fremstillede vinduer med respekt for bygningens udtryk.
Renoveringen omfattede blandt andet etablering af ny ventilation og varmeanlæg i samtlige lokaler, nye toilet- og rengøringsfaciliteter, udskiftning af vinduer, døre og belysning, indvendig solafskærmning, samt montering af akustiklofter og gipskonstruktioner.
Projektet blev gennemført som en storentreprise, men blev styret med karakter af hovedentreprise, da Færch & Co. forestod koordineringen af flere fag – herunder murer-, kloak-, jord- og belægningsarbejde, samt nedbrydning og demontering. Tømrer- og snedkerarbejdet blev udført i egenproduktion.
Udførelse mens skolen var i drift
Skolen var i fuld drift under hele byggeperioden, hvor elevers og øvrige brugeres sikkerhed havde højeste prioritet. Byggepladsen blev derfor indrettet med behørig afskærmning fra børn og personale ved byggepladsområderne, så de ikke kunne få adgang til byggepladserne, samt afskærmning af byggepladsveje. Færdsel med tungt materiel i skolegården foregik uden for skoletiden eller i pauser, og blev altid holdt nøje opsyn med lastbilers kørsel.
Endelig blev der under stilladser lavet en sluse, som var afskærmet med lukkemekanismer i en højde, som mindre børn ikke kunne nå.