Senior projektleder: Marc Randrup Meineche

Marc Randrup Meineche startede i 2012 på Bygningskonstruktøruddannelsen i Aalborg. Som en del af uddannelsen var Marc i praktik hos Færch & Co. i fra februar til august 2015. Marc har været ansat hos Færch & Co. siden og er i dag senior projektleder.

Færch & Co. som praktikplads - En god start

"Under mit praktikophold har jeg hovedsageligt været tilknyttet kalkulationsafdelingen, som i starten var helt umulig at komme i betragtning til. Til mit held var virkeligheden en anden, da jeg startede praktikken. Min interesse for økonomi, processer og organisering af blandt andet viden er virkelig blevet udfordret under forløbet. Derudover har jeg besiddet opgaver i forbindelse med udførslen af sygehus Vendsyssel.
Da dette er en totalentreprise har det hovedsageligt været opmåling på pladsen, færdig projektering af emalit facaderne og bestilling af glas. Alt i alt mange spændende varierede opgaver.”

Spændende og relevante opgaver med tillid og ansvar

”Jeg synes Færch & Co. har været gode til at anvise opgaver, der passede ind i mine læringsmål.
Arbejdet har foregået meget under eget ansvar, og det har været op til mig selv at finde ud af, hvordan jeg bedst løser opgaven. Dermed har jeg haft gode muligheder for at passe de kendte værktøjer fra skolen ind i en hverdag fra ”virkeligheden”. Særligt grundig dokumentering af proces har været et godt værktøj, når en kalkulation skulle gennemgås eller overdrages til entrepriselederne. Dermed var det nemt at finde tilbage og begrunde sine valg.”

Læringspunkter

”Læringsmålene, som jeg opsatte inden praktikstart, er stort set blevet opfyldt.

I forbindelse med læringsmålet organisering af viden, er det kommet mig for øje, at branchen har meget travlt, både på byggepladsen og på kontoret. Dette skal der helt sikkert sættes fokus på i fremtiden.

Evne til at samarbejde & evne til at etablere tillid. Dynamikken i en tilbudsforhandling, underentreprenør møde eller sågar bygherre møde og licitationer ser jeg som en rigtig spændende kommunikationsoplevelse. Jeg føler mig helt sikkert rustet fremadrettet. Kollegaerne og jeg har haft et godt dynamisk samarbejde, hvor vi virkelig har kunnet supplere hinanden. Faktisk endte det med, at jeg gennemførte en kalkulation, tog dialogen med bygherre om løsningen på et stort problem, tog til forhandling og kom hjem med opgaven. Folk jeg har haft kontakt med, har altså uden problemer kunnet kommunikere med mig og samtidig føle sig tryg ved dette.

Dette har givet mig en god oplevelse til fremtidigt at videreudvikle min evne til at påtage sig et selvstændigt resultatansvar.”

Færch & Co en positiv indflydelse på fremtidens jobmuligheder

Efter afslutning af Bygningskonstruktøruddannelsen blev Marc ansat hos Færch & Co.


”Jeg blev tilknyttet Færch & Co.’s største sag nogensinde – renoveringen af Store Tingbakke.
Som projektansvarlig bekræftes det endnu engang, at min oplevelse fra praktikken har rustet mig godt til det fremtidige arbejde. Opgaven har været et spændende og lærerigt forløb, der har tilladt mig at arbejde videre med min interesse for økonomi, processer og organisering.”