Afdelingschef, entreprise: Søren Fønss

Søren Fønss startede i 2009 på bygningskonstruktøruddannelsen i Aalborg. Søren var i praktik hos Færch & Co. fra januar til august 2012. Søren fik hurtigt en betydelig rolle i firmaet og er i dag afdelingschef i Færch & Co. Aarhus.

Færch & Co. som praktikplads - En god start

”Jeg kom allerede til Færch & Co. før min praktikaftale startede. Der var travlhed på den, på det tidspunkt, største byggesag, som Færch & Co. havde i ordrebogen, og der var behov for, at jeg trådte til så snart det var muligt i forhold til studiet. Jeg kom lynhurtigt til at tilegne mig en betydelig rolle i den daglige styring af vores egenproduktion med over 30 mand på byggepladsen. Jeg husker tydeligt, hvordan jeg ganske hurtigt blev betroet et stort ansvar – en tillidserklæring fra Færch & Co., som skabte grobund for mit engagement i praktikperioden.”

Spændende og relevante opgaver med tillid og ansvar

”Det var helt afgørende for mit praktikophold, at jeg følte at gøre en forskel!

Det, at jeg gjorde en decideret forskel i min tilstedeværelse på den konkrete byggesag, som jeg var tilknyttet, var en kæmpe motivation. Færch & Co. betroede mig et stort ansvar, og jeg blev tildelt opgaver, som jeg ikke umiddelbart var rustet til, men som jeg løste ved at ”vokse” med dem.”

Læringspunkter

”Jeg havde klare forventninger om, hvad jeg skulle igennem i mit praktikforløb, inden jeg startede. Det ville være forkert at sige, at jeg fik indfriet dem alle. Set i retroperspektiv fik jeg imidlertid langt mere med derfra, end hvad jeg kunne have forestillet mig. Jeg blev tildelt en ”virkelig” arbejdsopgave, hvor jeg gjorde en forskel for virksomheden.

Jeg valgte at skrive mit 7. semester speciale med udgangspunkt i de erfaringer, som jeg gjorde mig på den konkrete byggesag i praktikperioden. Det, at mit speciale kunne funderes på virkelige erfaringer, var helt givet en afgørende kvalitet for mit speciale, men også en helt grundlæggende læring i min uddannelse. ”

Færch & Co en positiv indflydelse på fremtidens jobmuligheder

Efter afslutning af Bygningskonstruktøruddannelsen blev Søren ansat hos Færch & Co.


”Jeg blev efter endt uddannelse ansat som entrepriseleder i foråret 2013 til en konkret storentreprise i Aalborg. I 2014 vandt vi to store fagentrepriser i Aarhus, som var startskuddet til den afdeling, som vi siden startede i Aarhus. I dag er jeg projektchef i Aarhus afdelingen.”