A close up of a sign for a company.

Tilbudsberegner til Aarhus-afdelingen

Færch & Co. Aarhus A/S søger endnu en tilbudsberegner med øje for detaljer til beregning af spændende byggeprojekter i tæt samarbejde med kolleger, projektchefen og afdelingsdirektøren. I stillingen vil du få rig mulighed for faglig sparring med vores beregnere på tværs af vores afdelinger samt ledelsen.

Som tilbudsberegner skal du:

  • Gennemgå, beregne og udarbejde tilbud på fag- og hovedentrepriser
  • Indhente tilbud og forhandle med leverandører og underentreprenører
  • Udarbejde tilbudsbilag, tilbudslister og tidsplaner
  • Forhandle fradrag og tillægspriser samt gennemgå kontrakter
  • Overdrage sager til service-, entreprise- og projektledere vedr. budget og materialevalg samt leverandør og underentreprenør til opgaven
  • Overvåge markedet for kommende projekter i samarbejde med nærmeste leder og forestå opsøgende kontakt ifm. kommende sager
  • Være sparringspartner for den øvrige organisation

Din baggrund

Du har måske erfaring som beregner, projektleder eller entrepriseleder – det vigtigste for os er, at du har lysten og evnen til at dykke ned i byggeprojekter og udarbejde skarpe, konkurrencedygtige tilbud.

Vi forestiller os, at du har en håndværksmæssig baggrund som fx tømrer med en overbygning, fx bygningskonstruktør, byggetekniker eller ingeniør – eller at du har opbygget dine kompetencer gennem erfaring med tilbudsberegning, herunder fagentrepriser og brug af kalkulationsprogrammer som Sigma.

Vi forventer desuden, at du:

  • Arbejder struktureret og løsningorienteret
  • Er analytisk, grundig og handlekraftig
  • Tager ansvar og bidrager til samarbejdet
  • Bidrager positivt med din viden og ser muligheder frem for begrænsninger

Vi tilbyder

  • Et spændende job med gode arbejdsforhold i en mellemstor, veletableret virksomhed
  • Oplæring tilpasset din erfaring og behov fra erfarne kollegaer
  • Rig mulighed for faglig og personlig udvikling
  • Gode kolleger med lignende stillinger og dermed gode muligheder for sparring og støtte
  • Løn efter kvalifikationer og erfaring
  • En hverdag i en uformel virksomhed

Om os

Hos Færch & Co. bygger vi på tradition og erfaring, vi brænder for det, vi laver, og vi er stolte af vores arbejde. Samtidig skal det være sjovt at gå på arbejde. Så har du lyst til at være en del af en historisk, energisk og stolt virksomhed, hører vi meget gerne fra dig.

Tiltrædelse snarest muligt

Vi indkalder løbende og afholder samtaler i uge 6-7.

Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte HR- og Udviklingschef, Ole Christensen, på tlf. 25 66 63 02.

Send dit CV og ansøgning til job@faerch-co.dk allerede i dag.

Kontaktperson

Ole Mattesen Christensen

HR- og udviklingschef