A close up of a sign for a company.

Service- og økonomiassistent

Vi søger en service- og økonomiassistent til snarlig opstart i vores afdeling i Aalborg. Du bliver en vigtig del af både økonomi- og serviceafdelingen og får en alsidig hverdag med mange kontaktflader.

Færch & Co.’s serviceafdeling har en portefølje af sager for boligselskaber, forsikringsselskaber, Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse, erhverv og private. Du er med til at sikre, at sagerne håndteres effektivt – fra planlægning af besigtigelser og koordinering med håndværkere til kundedialog og opfølgning.

Du får et tæt samarbejde med vores økonomiteam, serviceledere og dygtige tømrersvende.

I økonomiafdelingen assisterer du med de daglige økonomiopgaver og hjælper kollegaer internt.

Dine arbejdsopgaver

Økonomi:

  • Daglig bogføring og afstemninger (bl.a. bank-, kreditor- og debitorafstemninger)
  • Kreditor- og debitorstyring inkl. opfølgning, rykkere og kundedialog
  • Fakturering, opfølgning og afslutning af serviceafdelingens sager
  • Ad hoc-opgaver og intern økonomisk assistance

Service:

  • Administrative opgaver relateret til driften af vores serviceafdelinger, herunder daglig brug, optimering og udvikling af vores interne sagsstyringssystemer
  • Løbende kommunikation med vores erhvervs- og privatkunder, tømrersvende og andre kolleger.

Vi forventer, at du:

  • Har erfaring fra en lignende administrativ eller økonomisk stilling
  • Arbejder struktureret og er detaljeorienteret
  • Er kvalitets- og ansvarsbevidst; du formår at overholde deadlines, tager ansvar og følger dine opgaver til dørs
  • Trives i et dynamisk arbejdsmiljø med mange forskelligartede opgaver
  • Er imødekommende og serviceminded over for kunder såvel som dine kolleger
  • Er vant til at begå dig i Excel. Har du flair for IT og erfaring med Navision, vil det være en fordel
  • Kan kommunikere klart og professionelt på dansk, både mundtligt og skriftligt.

Vi tilbyder

  • 37 timers arbejdsuge
  • Et spændende job med gode arbejdsforhold i en mellemstor, veletableret virksomhed
  • Rig mulighed for faglig og personlig udvikling
  • Gode kolleger med lignende stillinger og dermed gode muligheder for sparring og støtte
  • Løn efter kvalifikationer og erfaring

Om Færch & Co.

Hos Færch & Co. bygger vi på tradition og erfaring, vi brænder for det, vi laver, og vi er stolte af vores arbejde. Samtidig skal det være sjovt at gå på arbejde. Så har du lyst til at være en del af en historisk, energisk og stolt virksomhed, hører vi meget gerne fra dig.

Send din ansøgning allerede i dag - tiltrædelse snarest muligt.

Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte controller, Frederikke Sølling Uhler, på tlf. 20 99 27 95.

Vi afholder løbende samtaler. Send dit CV og ansøgning til job@faerch-co.dk.

Kontaktperson

Frederikke Sølling Uhler

Controller - Aalborg