A close up of a sign for a company.

Regnskabschef søges

- Vil du stå i spidsen for økonomifunktionen i en ambitiøs og veletableret entreprenørvirksomhed?

Vi søger en regnskabschef, der får en central rolle i vores økonomi- og administrationsområde. Du vil få ansvaret for at drive og udvikle økonomifunktionen i tæt samarbejde med ledelsen og økonomi- og administrationsteamet.

Dine arbejdsopgaver

Driftsopgaverne i afdelingen er i høj grad forankret i teamet – din rolle er primært at sikre overblik, kvalitet og udvikling. I samspil med direktionen får du det samlede ansvar for økonomi- og administrationsområdet, herunder:

  • Ledelse og udvikling af økonomi- og administrationsteamet
  • Implementering af nyt tidsregistreringssystem (EG Construction) samt nyt økonomisystem (Business Central) i tæt samarbejde med økonomimedarbejder
  • Månedlig ledelsesrapportering og økonomisk sparringspartner for ledelsen
  • Overordnet ansvar for projektopfølgning og økonomistyring på projekter
  • Medvirkning til implementering og videreudvikling af ERP- og indkøbssystemer i samarbejde med økonomimedarbejder
  • Udarbejde budgetter og forecasts for alle driftsselskaber i samarbejde med de respektive afdelinger
  • Processerne ved lønkørsler, som drives af lønmedarbejder
  • Klargøring til materiale til årsregnskaber og samarbejdet med revisor herom

Vi forventer, at du:

  • Har en uddannelsesmæssig baggrund som cand.merc., cand.merc.aud., HD(R) eller tilsvarende
  • Har solid erfaring fra en lignende stilling – gerne med ledelsesansvar
  • Har know-how om at drive bogholderi i praksis, da du vil være direkte involveret i bogholderiet
  • Har erfaring med NAV/BC eller tilsvarende ERP-systemer
  • Arbejder struktureret og tager ansvar for både drift og udvikling
  • Har stærke analytiske evner og forretningsforståelse
  • Trives i en hverdag med mange forskelligartede opgaver
  • Kommunikerer klart og professionelt på dansk, både mundtligt og skriftligt

Vi tilbyder

  • Et spændende og ansvarsfuldt job i en mellemstor, veletableret virksomhed
  • Stor frihed under ansvar med rig mulighed for indflydelse på udviklingen af økonomifunktionen
  • Gode muligheder for faglig og personlig udvikling
  • Dygtige og engagerede kolleger og rig mulighed for sparring og støtte fra såvel direktionen som de øvrige kolleger
  • En uformel og dynamisk arbejdsplads
  • En nøglerolle i vores økonomi- og administrationsafdeling under Færch & Co. Group A/S med kontor i Aalborg SV.

Veletableret økonomi- og administrationsafdeling

Afdelingen består af 7 økonomi- og administrationsansatte- og elever, som refererer til dig. Teamet varetager økonomi- og administrationsrelaterede opgaver, bl.a. løn, fakturering, bogføring, administration mv.

Om Færch & Co.

Færch & Co. er en entreprenørvirksomhed med lokationer i Aalborg, Aarhus og Odense. Hos Færch & Co. bygger vi på tradition og erfaring, vi brænder for det, vi laver, og vi er stolte af vores arbejde.

Tiltrædelse snarest mulig - send din ansøgning allerede i dag

Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte direktør, Martin Lampe, på tlf. 61 61 61 29.

Send dit CV og ansøgning til job@faerch-co.dk.

Kontaktperson

Martin Lampe

Direktør, medejer