
Erfaren projektleder, Odense
Med udsigt til flere kommende byggeprojekter og adskillige igangværende projekter har vi travlt og søger derfor en erfaren og fagligt stærk projektleder med ansvar for egenproduktion på egne sager.
Færch & Co.’s byggeprojekter varierer fra renoveringer og ombygninger til nyopførelser og spænder fra boliger til skoler, erhverv og meget andet i fag- og hovedentrepriser. Vores projektleder skal derfor befinde sig godt i begge entrepriseformer.
Som projektleder får du ansvaret for at planlægge, lede, styre og holde tilsyn med byggeprojekter. Med mulighed for løbende sparring fra kolleger og ledelsen varetager du dine projekter fra start til slut, bl.a. med afholdelse eller deltagelse i relevante møder, styring af tidsplaner, personale, kvalitetssikring, kontraktforhandlinger samt økonomistyring.
For at skabe en klar forventningsafstemning forud for ethvert projekt vil du blive målt på en række forskellige parametre, såsom tid, kvalitet og økonomi. Det er derfor vigtigt, at du er motiveret for at medvirke til at sætte en række mål for projekterne, arbejde for at nå disse mål, følge op på dem og tage nødvendige, passende foranstaltninger.
Vi tilbyder
- Karriereudvikling i takt med virksomhedens vækstrejse.
- Mulighed for en stilling som senior projektleder for den rette kandidat
- Gode kolleger med lignende stillinger og dermed gode muligheder for sparring og støtte
- Løn efter kvalifikationer og erfaring
- Masser af spændende arbejdsopgaver med mulighed for projekter med medarbejderansvar
Vi forventer, at du
- Har min. 10 års erfaring fra en lignende stilling med fag- og hovedentrepriser
- Arbejder struktureret og har en god ordenssans
- Har en håndværksmæssig baggrund
- Er uddannet konstruktør eller tilsvarende
- Har kendskab til akkordarbejde
- Har kørekort (b)
Om os
Hos Færch & Co. bygger vi på tradition og erfaring, vi brænder for det, vi laver, og vi er stolte af vores
arbejde. Samtidig skal det være sjovt at gå på arbejde.
Færch & Co. Odense er datterselskab til Færch & Co. med en koncern, der har eksisteret siden 1892. På tværs af koncernen er vi mere end 200 ansatte, så du bliver del af en stor og traditionsrig koncern.
Kontakt
Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte HR- og Udviklingschef, Ole Mattesen Christensen, på tlf. 25 66 63 02.
Tiltrædelse snarest muligt
Send dit CV og ansøgning til job@faerch-co.dk.

