A close up of a sign for a company.

Erfaren projektleder

Med udsigt til flere kommende byggeprojekter og adskillige igangværende projekter har vi travlt og søger derfor en erfaren og fagligt stærk projektleder med ansvar for egenproduktion på egne sager.

NordKons særlige fokus er nybyggeri af rækkehuse og andre projekter for det professionelle marked, men vi løser også større byggeopgaver for private og offentlige kunder. Med et stærkt netværk af fagfolk og samarbejdspartnere efterstræber vi at tænke alle håndværk sammen fra start.

Som projektleder får du ansvaret for at planlægge, lede, styre og holde tilsyn med byggeprojekter. Med support fra kolleger og ledelse varetager du således dine projekter fra start til slut, bl.a. med afholdelse eller deltagelse i relevante møder, styring af tidsplaner, personale, kvalitetssikring, kontraktforhandlinger samt økonomistyring.

For at skabe en klar forventningsafstemning forud for ethvert projekt vil du blive målt på en række forskellige parametre, såsom tid, kvalitet og økonomi. Det er derfor vigtigt, at du er motiveret for at medvirke til at sætte en række mål for projekterne, arbejde for at nå disse mål, følge op på dem og tage nødvendige, passende foranstaltninger.

Vi tilbyder

  • Karriereudvikling i takt med virksomhedens vækstrejse.
  • Gode kolleger med lignende stillinger og dermed gode muligheder for sparring og støtte
  • Løn efter kvalifikationer og erfaring
  • Masser af spændende arbejdsopgaver med mulighed for projekter med medarbejderansvar

Vi forventer, at du

  • Har mindst 5 års erfaring fra en lignende stilling med hoved- og totalentrepriser
  • Arbejder struktureret og har en god ordenssans
  • Har en håndværksmæssig baggrund
  • Er uddannet konstruktør eller tilsvarende
  • Har kendskab til akkordarbejde
  • Har kørekort (b)

NordKon A/S - en del af Færch & Co.

I NordKon udfører vi byggeri med omtanke.

Virksomheden er i dag et mindre selskab med stort vækstpotentiale. Vi arbejder primært med hoved- og totalentrepriser for det professionelle segment med boligprojekter som kerneområde.

NordKon A/S er datterselskab til Færch & Co. med en koncern, der har eksisteret siden 1892. På tværs af koncernen er vi mere end 200 ansatte, så du bliver del af en stor og traditionsrig koncern.

Læs mere om os på www.nordkon.dk

Kontakt

Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte direktør, Dan Jensen, på tlf. 20 68 97 23.

Send din ansøgning i dag

Tiltrædelse snarest muligt. Send dit CV og ansøgning til job@nordkon.dk.

Kontaktperson

Ole Mattesen Christensen

HR- og udviklingschef