A close up of a sign for a company.

Controller med flair for økonomi og drift‍

Færch & Co. er en entreprenør- og tømrervirksomhed med lokationer i Aalborg, Aarhus og Odense.

Vi søger en controller til vores team, som udover de daglige økonomiopgaver skal bidrage til bl.a. implementering af nye systemer. Du vil få en afvekslende hverdag med rig mulighed for selv at kunne sætte dit præg på stillingen.

Du bliver en del af vores økonomi- og administrationsafdeling under Færch & Co. Group A/S med kontor i Aalborg SV.

Dine arbejdsopgaver

Opgaverne er mangeartede, men dine primære opgaver er at:

  • Medvirke til rettidig ledelsesrapportering
  • Deltage i opfølgninger på økonomi i vores byggeprojekter
  • Bidrage til implementeringen af nyt ERP-system samt indkøring af nyt indkøbssystem
  • Indgå i udarbejdelsen af budgetter/forecasts for alle vores driftsselskaber med forecasts og indsamling af input fra organisationen
  • Arbejde med ERP (Business Central / EG Construction)
  • Yde sparring og support for virksomhedens ledelse
  • Supportere ved udarbejdelse af materiale til revisor ved årsregnskaber
  • Understøtte økonomi- og administrationsafdelingen efter behov

Vi forventer, at du:

  • Har en passende økonomiuddannelse, fx financial controller eller tilsvarende
  • Gerne har erfaring fra en lignende stilling
  • Har erfaring med BC eller andre ERP-systemer
  • Er kvalitets- og ansvarsbevidst, hvilket betyder, at du formår at overholde deadlines, tager ansvar og følger dine opgaver til dørs
  • Trives i et dynamisk arbejdsmiljø med mange forskelligartede opgaver
  • Er imødekommende og serviceminded over for kunder såvel som dine kolleger
  • Kan kommunikere klart og professionelt på dansk, både mundtligt og skriftligt.

Vi tilbyder:

  • Et spændende job med gode arbejdsforhold i en mellemstor, veletableret virksomhed
  • Gode muligheder for faglig og personlig udvikling
  • Gode kolleger med lignende stillinger og dermed gode muligheder for sparring og støtte
  • Løn efter kvalifikationer og erfaring
  • En hverdag i en uformel virksomhed med frihed under ansvar

Veletableret økonomi- og administrationsafdeling

Afdelingen består af 7 økonomi- og administrationsansatte- og elever, som du bliver en del af. Teamet varetager økonomi- og administrationsrelaterede opgaver, bl.a. løn, fakturering, bogføring, administration mv.

Om Færch & Co.

Hos Færch & Co. bygger vi på tradition og erfaring, vi brænder for det, vi laver, og vi er stolte af vores arbejde. Samtidig skal det være sjovt at gå på arbejde. Så har du lyst til at være en del af en historisk, energisk og stolt virksomhed, hører vi meget gerne fra dig.

Tiltrædelse snarest mulig - send din ansøgning allerede i dag

Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte direktør, Martin Lampe, på tlf. 61 61 61 29.

Send dit CV og ansøgning til job@faerch-co.dk.

Kontaktperson

Martin Lampe

Direktør, medejer