
Arbejdsmand til byggeplads i Brønderslev
Hos Færch og Co. Aalborg søger vi en engageret og ansvarsbevidst arbejdsmand til vores byggeplads i Brønderslev. Her er vi i gang med en omfattende renovering af 54 lejligheder i boligforeningen Fredensbo.
Stillingen er tidsbegrænset til og med juni 2027 ifm. projektets forventede afslutning. Herefter er der mulighed for forlængelse.
Dine arbejdsopgaver
Dine arbejdsopgaver er primært forefaldende arbejde, kørsel med materialer, oprydning og andre praktiske opgaver, der er med til at sikre en velfungerende byggeplads. Du bliver dermed en vigtig del af teamet på byggepladsen og får en central rolle i at understøtte den daglige drift.
Vi tilbyder
- En spændende og alsidig hverdag på et større renoveringsprojekt
- En fuldtidsstilling med gode arbejdsforhold
- Timeløn efter kvalifikationer og erfaring
Vi forestiller os, at du
- Har et certifikat til teleskoplæsser (et krav)
- Har erfaring fra byggebranchen
- Har kørekort til en stor trailer (en fordel, men ikke er krav)
- Trives med praktiske opgaver
- Er mødestabil og tager ansvar
Lyder det som noget for dig?
Send din ansøgning og dit CV til job@faerch-co.dk allerede i dag. Forventet opstart er i midten af august.
Har du spørgsmål?
Så er du velkommen til at kontakte Entrepriseleder, Jacob Skovmark Krogh, på tlf.: 31 36 25 63. I uge 29, 30 og 31, hvor Jacob holder ferie, kan HR- og udviklingschef, Ole Mattesen Christensen, kontaktes på tlf.: 25 66 63 02.
Om os
Færch & Co. er en entreprenørvirksomhed i Aalborg, Aarhus og Odense. Vi bygger på tradition og erfaring - vi brænder for det, vi laver, og vi er stolte af vores arbejde.
Samtidig skal det være sjovt at gå på arbejde. Så har du lyst til at være en del af en historisk, energisk og stolt virksomhed, hører vi meget gerne fra dig.

