Loading...
Aalborg 9818 6220 Aarhus 8692 7699 Odense 7262 6600
Novo Nordisk, Hjørring

Novo Nordisk, Hjørring

Færch & Co. udførte i fagentreprise tømrerarbejdet i forbindelse med byggeriet af en ny administrationsbygning i Hjørring for Novo Nordisk.

Medicinalkoncernes domicil i Hjørring danner rammen for cirka 100 medarbejdere, og den kvadratiske to-etagers bygning er tegnet af Arkitekterne Bjørk & Maigård.

Den 2.400 m2 store kontorbygning er indrettet med mødefaciliteter organiseret omkring det centralt placeret atrium og arbejdspladser langs husets facader, hvorimellem der er skabt en indre gadestruktur med forskellige opholdsmiljøer. Udformningen er tiltænkt at skulle styrke det kreative arbejdsmiljø i et byggeri, der forbinder produktion og laboratorier.

Administrationsbygningen er opført som lavenergihus, og et væsentligt element har været at sikre et optimalt indeklima med lavt energiforbrug og et minimum af belastning af omgivelserne. Udnyttelse af dagslys fra bl.a. det store ovenlystag i atriet, hybrid ventilation og solceller på tagfladen medvirker til at minimere bygningens energiforbrug.

Tømrerentreprisen omfattede bl.a. opbygning af ovenlyskupler og lette facader, montering af facadepartier, opsætning af ind- og udvendige lofter samt opbygning af tagkonstruktion i mellemgange. I forbindelse med indretningen af lokaler bestod vores opgave i opsætning af gipsskillevægge, opsætning af foldevægge og glasvægge med glasdøre, opsætning af køkkener samt montering af døre, fodlister og lysninger i vinduer.

  • Case titel:  Novo Nordisk, Hjørring
  • Bygherre:  A. Enggaard A/S
  • Entreprisesum:  4.150.000
  • Byggeperiode:  dec. 2010 – juni 2011
  • Entreprise:  Fagentreprise
  • Arkitekt:  Arkitekterne Bjørk & Maigård
  • Ingeniør:  NIRAS
Projektansvarlig
Soeren Worup
Søren Worup
Adm. direktør
Telefon: 96 32 18 05
Mobil: 40 18 07 60